Opskriften på glutenfri muffins med hasselnødder og kakao er en af vores favoritter. Dejen er dejlig let og svampet mens den har den dejligste smag af kakao og hasselnødder. Med denne opskrift går du ikke på kompromis med kvaliteten og smagen. Vi har gjort det nemt at bage gode kager med glutenfri mel, og denne er især ikke en undtagelse. Her har vi brugt vores rismel som er super god til meget andet bagværk.
Glutenfri muffins med hasselnødder og kakao

Ingredienser
- 140 g rismel
- 140 g risdrik
- 40 g ristede hasselnødder
- 15 g usødet kakaopulver
- 100 g sukker (evt. kokosblomstsukker)
- 50 g smagsneutral olie
- 8 g bagepulver
Fremgangsmåde
- Hak hasselnødderne medium fint
- Bland rismel, kakao, sukker, bagepulver og de hakkede hasselnødder i en skål
- Bland olien med risdrikken, og hæld nu denne over melblandingen. Brug gerne en elpisker og pisk til du har en cremet konsistens.
- Hæld nu dejen op i en smurt form til muffins, (papirforme kan også bruges)
- Fyld dem ca. ¾ op og bag dem ved 175°C i omkring 20 minutter.
- Fjern kagerne fra ovnen med det samme, og drys med lidt hakkede hasselnødder. Lad dem afkøle helt.

