
Forhandlere
Vi leverer økologiske produkter og nonfood i naturmaterialer til specialhandlen og udvalgte detailbutikker i Danmark og resten af Norden. Vores kunder er helsekostbutikker, gårdbutikker, grønthandlere, delikatesseforretninger, webshops og udvalgte supermarkeder.
I sammensætter selv jeres sortiment. Der er ingen pakkeløsninger og ingen krav om at tage hele kategorier ind, så I vælger kun de varer, jeres kunder efterspørger, og bestiller igen, når de er solgt.
Sortimentet er bygget op om klassikerne, der sælger hver uge: bønner, linser, mel, gryn, nødder, frø og tørret frugt. Oven på ligger nyheder og specialiteter. Dem kan I bruge til at give hylden noget nyt, uden at binde plads til varer, I ikke kender salget på endnu.
Både glutenfri og plantebaserede varer fylder mere på hylden hos vores forhandlere. Sortimentet dækker glutenfri mel og flager, pasta, snacks, samt køderstatninger, bælgfrugter og plantebaserede spreads. Alle varer under Biogan-mærket er plantebaserede.
Varerne leveres i colli. Collistørrelsen står på hver vare, så I ved, hvad I får hjem.
Biogan har handlet med økologiske produkter siden 1996. Vi importerer direkte fra producenter i over 30 lande, pakker selv i Lystrup ved Aarhus og sender fra eget lager. Færre mellemled, kortere vej til jeres butik. En stor del af sortimentet er kommet til, fordi en kunde spurgte efter noget, vi ikke havde. Mangler I en økologisk vare, I ikke kan finde her på siden, så sig til. Så undersøger vi, om vi kan skaffe den hjem.

Hvad du får som forhandler
Vi hjælper med at få varerne solgt
Biogan er et kendt mærke i specialhandlen, og mange forbrugere leder aktivt efter vores produkter. Har I dem på hylden, er I det sted, de finder dem. Dertil kommer specialiteterne. Varer, der ikke står i alle butikker, og som giver kunderne en grund til at vende tilbage til netop jer.
Som forhandler får I en fast kontaktperson. Ring, når I skal sammensætte sortiment til en ny økologisk hylde, når I er i tvivl om hvilken pakningsstørrelse der passer til jeres omsætning, eller når I vil have en efterbestilling af sted uden at logge ind.
Nyheder og aktuelle tilbud sender vi på mail. Vil I selv fortælle jeres kunder om varerne, sender vi gerne billeder og tekst, I kan bruge.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan bliver vi forhandler af økologiske produkter fra Biogan?
Hvordan bliver vi forhandler af økologiske produkter fra Biogan?
I udfylder formularen på Bliv erhvervskunde og fortæller kort om jeres forretning. Vi vender tilbage inden for 24 timer på hverdage, taler kort om jeres sortiment og opretter jer med det rigtige prisniveau. Derefter kan I logge ind og bestille med det samme. Oprettelsen er gratis.
Skal vi skifte fra vores nuværende leverandør?
Skal vi skifte fra vores nuværende leverandør?
Nej. Der er ingen minimumsordre og ingen bindingsperiode. De fleste starter med et mindre udvalg ved siden af deres hovedleverandør.
Hvor mange varer skal vi tage ind for at komme i gang?
Hvor mange varer skal vi tage ind for at komme i gang?
Der er ingen minimumsordre. De fleste starter med fem til femten varenumre og udvider, når de kan se, hvad der sælger i deres butik.
Hvad koster fragt?
Hvad koster fragt?
Fri fragt ved ordrer over 4.000 kr. ekskl. moms som forhandler. Under grænsen beregnes fragt efter gældende takster, som fremgår af vores handelsbetingelser.
Hvor hurtigt kan I levere?
Hvor hurtigt kan I levere?
Som udgangspunkt afsender vi ordren dagen efter bestillingsdagen fra vores eget lager i Lystrup ved Aarhus. Leveringstiden er 2-3 hverdage i Danmark.
Leverer I til Norge og Sverige?
Leverer I til Norge og Sverige?
Ja. Som økologisk fødevaregrossist leverer vi til forhandlere i hele Norden. Leveringstiden er 2-3 hverdage i Danmark og længere til de øvrige nordiske lande, afhængigt af destination.
Hvilke betalingsbetingelser har I?
Hvilke betalingsbetingelser har I?
Nye kunder starter som udgangspunkt med forudbetaling. Handler I fast hos os, kan vi aftale fakturabetaling.
Kan vi få vareprøver, inden vi tager et produkt ind?
Kan vi få vareprøver, inden vi tager et produkt ind?
Ja. Er I i tvivl om en vare, sender vi gerne en prøve, så I kan smage eller vurdere den, inden I bestiller. Skriv eller ring, og fortæl hvilke varer det drejer sig om.
Vi har ikke plads til flere produkter på hylden.
Vi har ikke plads til flere produkter på hylden.
Så handler det om at finde de rigtige få. Send os en liste over jeres nuværende sortiment, så peger vi på de varer, hvor vi supplerer i stedet for at overlappe.
Hvor stort skal vores økologiske sortiment være?
Hvor stort skal vores økologiske sortiment være?
Der er ingen krav. Vi leverer både til butikker med en enkelt økologisk hylde og til forretninger, hvor hele sortimentet er økologisk.
Vi har ikke tid til at sætte os ind i et nyt sortiment.
Vi har ikke tid til at sætte os ind i et nyt sortiment.
Send os en liste over jeres nuværende sortiment eller et billede af hylden, så vender vi tilbage med et forslag. I skal ikke selv gennemgå 600 varenumre.
Hvad forventer Biogan af os?
Hvad forventer Biogan af os?
Et forhandlersamarbejde fungerer bedst begge veje. Derfor forventer vi at I har et reelt økologisk fokus i jeres forretning med et mere eller mindre bredt sortiment af økologiske produkter. Til gengæld holder vi jer opdateret på nyheder og tilbud.
Vil I fortælle jeres kunder om varerne, på Instagram, i et nyhedsbrev eller med skiltning i butikken, så hjælper vi med billeder og tekst. Vi sender materialet, I sætter det op. Der er ingen omsætningskrav.
Håndterer I allergener?
Håndterer I allergener?
Ja. Varer med allergener pakkes i et separat lokale, adskilt fra det øvrige sortiment. Det gælder sesam, gluten, soja, nødder og jordnødder. Det sikrer, at deklarationen holder, og at I kan dokumentere det videre til jeres kunder.
Indeholder jeres produkter spor af allergener?
Indeholder jeres produkter spor af allergener?
Det fremgår af deklarationen på den enkelte vare. Varer, der kommer til os uden spor af sesam, gluten, soja, nødder eller jordnødder, pakkes hverken i samme lokale eller på samme maskiner som de allergenholdige. Derfor kan vi holde en række varer helt fri for spor af allergener.
Om Biogan
Biogan er en dansk familieejet virksomhed, der har handlet med økologiske råvarer siden 1996. To generationer er en del af virksomheden i dag.
Sortimentet tæller over 600 varenumre fordelt på tørvarer og kolonial til olier, krydderier og nonfood. Vi køber ind direkte hos producenter i over 30 lande og pakker størstedelen selv på vores eget lager og pakkeri i Lystrup ved Aarhus. Færre mellemled, kortere vej frem til jer.
Vi er økologicertificeret af Fødevarestyrelsen under DK-ØKO-100. Økologicertifikat og seneste kontrolrapport ligger frit tilgængeligt, så I har dokumentationen, når I skal bruge den.

Bliv erhvervskunde
- Udfyld formularen og fortæl kort om jeres behov
- Vi svarer inden for 24 timer i hverdage og opretter jer som erhvervskunde
- I logger ind og ser jeres priser med det samme
Vil I hellere tale med os først, så ring på 86 74 07 71. Telefonen er åben mandag til fredag 9.30 til 15.00. I kan også skrive til kontor@biogan.dk.

