Sådan bruger du bælgfrugter i din madlavning

16 jun 2021 | Nyheder

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser flere bælgfrugter – både til gode for vores sundhed og klimaet. 

Det er helt essentielt, at vi tænker på bælgfrugter som enhver anden råvare i vores køkken. Vi skal lære, hvordan vi tilbereder dem, og jo flere gange, vi gør det, jo bedre bliver vi til det. 

Bælgfrugter indeholder en stor mængde protein og stivelse. Derudover har de en evne til at binde fedt, hvilket også er grunden til, at de kan blendes og bruges til at tykne supper og saucer. Bælgfrugter kan både suge meget smag fra andre råvarer i en ret, samtidig med at de kan tilføre smag. 

Kategorien med bælgfrugter indebærer forskellige sorter med linser, bønner og kikærter. Hos Biogan har vi et bredt udvalg af mange forskellige bælgfrugter, og vi har bl.a. lavet en bønneguide, hvor vi præsenterer varianterne (indsæt link). 

Gode vaner med dine bælgfrugter

Det gør sig gældende for de fleste i et køkken, at det handler om at lave god mad, der smager dejligt. Bælgfrugter kan tilberedes på mange forskellige måder, og dermed kan de anvendes i masser af retter. De fleste kender måske til falafler og hummus, som er lavet på kikærter, men der findes også mange andre måder at bruge bælgfrugter på: 

  • I gryderetter – eks. indisk dahl 
  • I salater – eks. bønnesalat 
  • I supper – eks. linsesuppe 
  • I “deller” – eks. veggie deller lavet på linser 
  • I postej – eks. bønnepostej med nødder 
  • I bøffer – eks. veggie bøffer lavet på kidney bønner 
  • Som topping – eks. ristede kikærter 

Der findes masser af eksempler på opskrifter med bælgfrugter og udvalget bliver konstant større og større, så det bliver nemmere for dig at oprette gode vaner med bælgfrugter i din madlavning. 

Hos Biogan kan vi kun opfordre vores kunder til at eksperimentere med bælgfrugter i madlavningen for at blive klogere på de mange fordele, de bidrager med. 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Biogan A/S
Møgelbakken 3-5
8520 Lystrup

CVR: DK 25 59 48 94

Kontakt

T: +45 86 74 07 71

M: kontor@biogan.dk

Man-tors: 09.00 - 15.30

Fredag: 09.00 - 13.00