Biogan

- Båret af passion for økologi

Velkommen til en smagfuld verden af økologisk mad. Biogan er en dansk, familieejet engrosvirksomhed med et bredt og alsidigt udvalg af økologiske fødevarer og nonfood produkter fra alverdens lande.

Tilbage til rødderne

 

Passion og nysgerrighed er ofte drivkraften, når mennesker griber muligheden for at skabe noget nyt og spændende. Dette var også tilfældet for direktør og virksomhedsejer, Anders Kok, da han i 1995 fik idéen til Biogan, en virksomhed med et bredt sortiment af økologiske fødevarer.

Dengang arbejdede Anders med import og eksport af konventionel chokolade og slik. Men da han for første gang blev introduceret for økologisk chokolade, åbnedes hans øjne for en helt ny verden for, hvordan man kunne producere mad, økologisk mad. Smagen af chokoladen, der var fremstillet uden brug af kemi, kunstige farver og tilsætningsstoffer, var anderledes og smagte af mere.

Anders blev begejstret for økologisk mad som han samtidig kunne se forretningsmuligheder i. Han ville skabe et økologisk handelshus. Hurtigt blev chokolade og vingummi fyldt med E-numre skiftet ud med jagten på gode økologiske fødevarer, som han ville importere og sælge til andre økologi-passionerede virksomheder. Og i august 1996 grundlagde han Biogan.

En rigtig familie

I begyndelsen var Biogan en enmandsvirksomhed, og Anders, der var helt grøn økologi-entusiast, havde kontor hjemme i sit private hus og et lager i Aarhus-forstaden Skødstrup. Men inden længe blev Anders’ lige så økologi-passionerede kæreste, Connie, en del af virksomheden, og snart rykkede de i nye lokaler. Efterhånden blev Anders og Connies søn, Jeppe, også en del af den familieejede virksomhed.

Det stigende antal af kunder og den positive vækst har naturligvis også smittet af på antallet af medarbejdere, og udover de tre familiemedlemmer beskæftiger Biogan otte medarbejdere.

Vores mission

Vi stimulerer befolkningen i Norden til at have lyst og interesse i spændende økologiske fødevarer og produkter fra hele verden lavet af naturlige råvarer. Vores sortiment er med til at skabe fokus på vigtigheden i at tilberede og spise sunde økologiske fødevarer.

Vi ønsker, at forbrugerne og køkkenaktørerne bliver inspireret og oplever økologiske, lækre og sunde madretter hver dag.

Vores vision

Vi vil være det mest attraktive og innovative handelshus i Norden med fokus på økologiske kvalitetsprodukter.

Vores kunder er vores vigtigste asset

For at gøre det nemt for danskerne at spise økologisk, leverer Biogan til helsekostbutikker, gårdbutikker, bazarer, udvalgte supermarkeder, grønthandlere, delikatesse-butikker, catering-grossister, specialbutikker og producenter som for eksempel bagerier, der alle ønsker et spændende og alternativt sortiment af økologiske fødevarer. Vi tilbyder et alsidigt sortiment, som er med til at gøre den enkelte butik til et mere interessant indkøbssted for slutforbrugeren, der er på udkig efter økologisk mad.

Hos Biogan ved vi, at der ikke er to forhandlere eller kunder, der er ens. Derfor tilbyder vi også specialløsninger til bestemte behov, så alle har de bedst mulige forudsætninger for at tilbyde økologiske varer. Det betyder, at hvis du som erhvervskunde har et særligt ønske til en pakning eller løsning, så tager vi meget gerne en snak om dit behov. Det skal være nemt at handle økologisk, og derfor går vi op i fleksibilitet og elsker nye udfordringer og projekter, når det kommer til økologiske fødevarer.

Hvorfor økologi?

Biogan er båret af en stor passion for økologi og er økologisk certificeret. Alt hvad vi står for, er økologisk, selv navnet som er skabt af det tyske “Biologisch” og det engelske “Organic”. Men hvad er det egentlig ved økologi og økologisk mad, der er så fantastisk? Hvorfor er det lige, vi mener, at du skal vælge økologi? Og hvad betyder det, at vi er økologisk certificeret?

Et hav af produkter og en verden af muligheder

De første varer vi solgte, var mælk, kartofler og gulerødder, og snart begyndte vi at importere pasta, ris og tomatprodukter. Udvalget af økologisk mad var hverken stort eller alsidigt dengang, men Anders var – og er det stadig i dag – ivrig gæst på messer i ind- og udland, hvor han er på udkig efter både økologiske basisvarer og nye og spændende smagsoplevelser indenfor økologi. Trods udvalget af økologisk mad i dag er steget kraftigt, lader Anders sig stadig ikke begrænse af landets grænser, når han er på udkig efter nye varer til Biogans sortiment.

En virksomhed med vokseværk

Lige fra begyndelsen har vi i Biogan løbende udvidet sortimentet i tæt samarbejde med vores kunder. En af grundstenene i Biogan er nemlig, at vi ikke blot lytter til, men også samarbejder med kunderne. Vi handler efter kundernes ønsker og går på jagt efter de produkter, som kunderne efterspørger, hvis de ikke allerede er let tilgængelige. Det tætte samarbejde har resulteret i, at vi i Biogan i dag kan tilbyde omkring 600 økologiske fødevarer.

Pakkeriet

Alle disse varer findes nu på lageret på Møgelbakken 5 i Lystrup, hvor Biogan har haft sit domicil siden år 2006. I de følgende år har vi udvidet flere gange for blandt andet at få mere plads til både pakkeri og risteri. Siden vi startede, har vi selv pakket produkterne om – i starten kørte det meste ved håndarbejde, men i dag har vi tre fuldautomatiske linjer i vores pakkeri. På denne måde kan vi leve op til vores eget motto om at sælge økologi til dagligdagspriser.

Vores om pakning for at tilpasse portioner, foregår i to adskilte pakkerum, og det er der faktisk en rigtig god grund til. Produkter, som indeholder allergener eller rester af nødder, soja eller lignende pakkes separat for at sikre, at de produkter, som er allergenfrie, ikke kommer i kontakt med allergener.

Risteriet

I 2016 inkluderede en af udvidelserne i Aarhus et produktionslokale med eget mikroristeri. Det store udvalg af lækre nødder og kerner saltes og ristes hos os, hvor de også pakkes i poser fra 20 gram til 10 kg., alt efter kundens ønske. Desuden saltes og smagsgives kokos med lakrids, ingefær eller andre spændende krydderier fra vores eget store sortiment. Ristningen foregår således, at det givne produkt lægges i blød med den salt eller krydderi, som er valgt. Dernæst ristes produktet enten i nødderisteren eller i en ovn, afhængigt af produktet. Det helt specielle ved denne fremgangsmåde er, at produkterne ristes uden tilsætning af olie. Dét, samt at produktet har ligget i blød i krydderiet, resulterer i et mindre fedtet produkt med en fin overflade.

Også her er der et hav af spændende muligheder for specialbestillinger, som vi med stor interesse er villige til at prøve kræfter og eksperimentere med.

Vi tænker på miljøet i alle led

Vores emballage er skabt med øje for miljøet og sikrer minimalt emballage- og ressourcespild i form af gennemsigtige poser uden overflødig brug af farver.

Med de gennemsigtige poser, kan forbrugerne kan alle både se varen og dens gode  kvalitet, samt præcis hvor meget der er i poserne – vi skjuler nemlig intet.

Posen gode kvalitet sikrer produktets levetid og er derfor med til at mindske madspild.

Vi støtter retfærdighed og fairtrade

Vi går ind for lige løn og gode arbejdsforhold. Vi arbejder hele tiden på at få flere certificerede produkter ind i vores sortiment for at støtte udviklingen i tredjeverdenslande. Ligeledes er mange af vores produkter ikke blot økologiske men også fra fairtrade leverandører.

Biogan A/S
Møgelbakken 3-5
8520 Lystrup

CVR: DK 25 59 48 94

Kontakt

T: +45 86 74 07 71
M: kontor@biogan.dk

Man-tors: 8.00 - 16.00
Fredag: 8.00 - 13.30