Hvis du ikke selv er det, kender du sikkert en, der er det. Antallet af vegetarer bliver nemlig ved at stige i Danmark i disse år. Ifølge Vegetarisk Forening er det ca. 140.000 af danskerne, der i dag lever vegetarisk eller vegansk, hvilket svarer til 2,4% af befolkningen. Og hertil kommer alle de såkaldte ”flexitarer”. Denne livsstil har altså for alvor gjort sit indtog i vores land, og det er der flere grunde til. Hvad de grunde er, kan du blive klogere på, hvis du læser med i dette blogindlæg, hvor vi dykker ned i, hvorfor man bliver vegetar, og hvad det vil sige at leve vegetarisk.

Hvad er en vegetar?

I almen tale er en vegetar en, der ikke spiser kød. Og det er heller ikke forkert. At leve vegetarisk betyder nemlig, at du lever af planteføde dvs. af frugt, grøntsager, nødder, bær, korn osv., og det kan være med eller uden supplement fra animalske produkter, altså mælkeprodukter og æg. 

Alle mennesker, der ikke spiser dyr, er per definition vegetarer. Men at være vegetar er ikke så sort-hvidt som ”jeg spiser ikke kød”. Begrebet ”vegetar” dækker over mange forskellige leve- og spisemåder i dag, som bl.a. indeholder følgende:

Den ”klassiske” vegetar

En vegetar, som begrebet forstås i den brede moderne forstand, spiser ikke kød fra dyr, men de spiser dog produkter, som er produceret af dyr såsom mælkeprodukter og æg. Nogle vegetarer holder sig generelt fra produkter, der kommer fra døde dyr, hvilket også vil sige læder, gelatine m.m., men for mange handler det primært om kosten.

Lacto-vegetar

Lacto-vegetarer skiller sig ud fra ovenstående gruppe ved, at de også udelader æg i deres kost. De holder fast i mælkeprodukterne, men alt der indeholder æg, spiser de ikke – det kan f.eks. være mayonnaise og kager.

Ovo-vegetar

For ovo-vegetarerne gælder det modsatte af lacto-vegetarerne. De spiser altså æg, men undgår mælkeprodukter og alle de ting, der indeholder mælkeprotein og laktose.

Flexitar og semi-vegetar

Der findes en stor gruppe af mennesker, som ikke tæller med i de 2,4% fra Vegetarisk Forening, og det er alle flexitarerne og semi-vegetarerne. Der er nemlig rigtig mange, som ikke helt kan kalde sig for vegetarer (endnu), men som delvist lever efter de vegetariske ”regler”.

Du bliver sjældent pludselig vegetar fra den ene dag til den anden, typisk er der en blødere overgang, hvor du stille og roligt udfaser kød osv. I denne overgangsfase falder du ind under kategorien semi-vegetar. Denne gruppe dækker altså over dem, der langsomt spiser mindre og mindre kød, men endnu ikke kan kalde sig for vegetarer.

Flexitar-begrebet dækker over dem, der i stor grad lever vegetarisk, men stadig har dage, hvor de spiser kød eller mælkeprodukter. Det er altså fleksible vegetarer. Så spiser du f.eks. kød 2 dage om ugen, men ikke de resterende dage, ryger du i flexitar-kassen.

Pesco-vegetar

Pesco-vegetarer, eller pescetarer, er endnu en variant af den vegetariske livsstil, og det der kendetegner dem er, at de ikke spiser kød, men fisk og skaldyr spiser de gerne. Motivationen for denne gruppe er nok primært at finde i de sundhedsmæssige virkninger, kød har på din krop.

Pollo-vegetar

For nogle vegetarer er det okay at holde fast i kylling og andre fjerkræ som en del af kosten. Pollo-vegetarer, eller pollotarer, spiser altså ikke kød og fisk, men fjerkræ er okay. Er du pollo-vegetar, afviger du sjældent eller aldrig fra dine ”regler”, men du bliver sandsynligvis heller ikke 100% vegetar eller veganer.

Veganer

Veganerne er de mest strikse af alle disse grupper. Som veganer spiser du nemlig ingen produkter, der kommer fra dyr. Dvs. kød, fisk, fjerkræ, mælkeprodukter, æg eller honning. Herudover er veganisme i endnu højere grad en livsstil – veganisme handler nemlig ikke kun om, hvad du spiser, men også hvilke produkter, du generelt køber og bruger. Veganere holder sig også fra at købe læder, silke, skønhedsprodukter med honning eller silke osv. Der findes selvfølgelig også veganere, som kun holder sig til den del af livsstilen, der berører kosten. Men for mange veganere er det i lige så høj grad et spørgsmål om dyrevelfærd og miljø som om sundhed.

Der findes endnu flere typer af vegetar og veganer, der kunne tilføjes til denne liste. Vil du læse mere om disse, kan du gøre det i denne blog.

4 gode grunde til at blive vegetar

Der kan være mange grunde til, at folk vælger at blive vegetar eller veganer, og ofte er det flere forskellige grunde, der spiller ind på samme tid. Motivationen for at blive vegetar vil typisk påvirke, hvilken af de mange former for vegetarisme, du vier dit liv til. Nedenfor dykker vi ned i de 4 grunde, vi hyppigst ser som afgørende for, at folk vælger den vegetariske livsstil.

1. Bæredygtighed og miljøet

1 kg spiseligt lammekød har, ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet, et klimaaftryk på 21,4 kg CO2. Og ifølge bl.a. Vand med omtanke kræver det ca. 15.500 liter vand at producere 1 kg oksekød. Så når en gennemsnitsdansker spiser over 50 kg kød om året, kan du nok selv regne ud, at vores kødforbrug påvirker klimaet rigtig meget. 

Det generelle fokus på miljø, klimaforandringer og bæredygtighed har efterhånden nået nye højder blandt forbrugerne. Dels bliver vi mere og mere oplyste omkring konsekvenserne ved ting, der påvirker miljøet i vores hverdag – som f.eks. flytransport, plastikaffald, landbrug osv. Og dels er der flere og flere, der begynder at ændre små ting i deres livsstil, som kan være med til at påvirke miljøet i en mere positiv retning.

En af de ting er vores forbrug af kød. Kød, fisk og mælkeprodukter er nogle af de hverdagsprodukter, der har et stort klimaaftryk, og det er klart en af de overvejende grunde til, at mange vælger kød fra i deres kost.

2. Sundhed

En anden årsag til, at mange bliver vegetar, er sundhed. I mange år efterhånden har der været stigende fokus på vores sundhed, og der kommer nærmest dagligt nye råd til, hvordan du kan leve sundere, og hvad du bør og ikke bør spise.

En af de ting, der har holdt ved, er kød. Kød er godt for kroppen, fordi det indeholder proteiner, jern og mineraler, som vi har brug for. Men samtidig råder Fødevarestyrelsen til, at vi ikke spiser for meget kød, da det også har et højt indhold af mættet fedt, som kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Og ikke mindst råder Fødevarestyrelsen til at undgå for meget af det forarbejdede kød som f.eks. kødpålæg på rugbrødsmadderne, da dette kan være med til at øge risikoen for kræft. Derfor skal man altså være opmærksom på, hvor meget, og hvilket kød man spiser – og det er bl.a. derfor, at pollo- og pesco-vegetarer vælger at holde fast i nogle typer kød, men undlader at spise andre.

3. Dyrevelfærd

De fleste har nok hørt skrækhistorier om livstruende dyretransport, grise der skal kæmpe om maden eller høns, der aldrig ser dagens lys. Vores bevidsthed omkring dyrevelfærd er stigende, og vi stiller højere og højere krav til, hvordan dyrene skal behandles, mens de lever. Dette etiske dilemma er derfor den tredje store grund til, at mange bliver vegetar eller veganer.

I dag findes der flere måder at bidrage til dyrevelfærden på, som ikke nødvendigvis kræver, at man bliver fuldtidsvegetar. Man kan f.eks. gå efter produkter med dyrevelfærdsmærket samt kød fra dyr, der er opdrættet og slagtet i Danmark. Men der findes desværre stadig mange produkter, der ikke garanterer dyrenes velfærd, og derfor vælger mange at boykotte disse produkter ved at blive vegetar.

Og så findes der dem, der vier deres liv til at opretholde etikken omkring dyrenes liv. Dette er bl.a. en af de helt store motivationsfaktorer for veganere, som også undgår ting som silke fra larver, honning, mælk osv. – generelt ting, der på den ene eller anden måde kommer fra dyr.

4. Kødet dominerer madlavningen

Den generelle opmærksomhed på vegetarisme bunder typisk i de tre ovenstående grunde, og særligt de etiske spørgsmål omkring miljøet og dyrevelfærden fylder meget. Men en fjerde grund til, at mange vælger at droppe kødet, er faktisk, at de ikke vil lade sig begrænse af kødet i madlavningen. Det er ikke atypisk, at den danske mad i høj grad har kødet i centrum. Tænk bare på retter som stegt flæsk med persillesovs, andesteg med sovs og kartofler, hakkebøffer med bløde løg, smørrebrød osv. Kødet har altid haft en central plads i det danske køkken.

Men hvorfor er det egentlig sådan? Der findes så mange lækre ingredienser, som ikke er kød, der lige så nemt kan blive til smagfulde og mættende retter. For mange handler den vegetariske livsstil altså også om at tænke madlavning på en helt anden måde, hvor grøntsager, bulgur, kerner og andet tilbehør kan være udgangspunktet for en lækker ret.

Er det svært at leve vegetarisk?

Når der er så mange gode grunde til at blive vegetar, hvorfor er der så ikke flere, der vælger kødet fra? For mange handler det naturligvis om, at de simpelthen er for glade for deres kød og ikke vil undvære det. Det er bl.a. grunden til, at vi ser flere og flere, der indfører kødfrie dage som en fast del af den ugentlige madplan – et kompromis, hvor man kan gøre noget bedre for miljøet og sundheden, uden at skulle undvære kødet helt. Men for mange er det også et spørgsmål om nemhed og tilgængelighed. Frygten for, at det er svært at leve vegetarisk, bliver en stopklods. Men er det egentlig så svært?

Når det kommer til at ændre vaner og rutiner, er det selvfølgelig altid svært i starten. Men det, der afholder mange fra at kaste sig ud i det, er at de mangler inspiration til at lave varieret vegetarisk mad, der ikke blot består af en salat. Men der findes et hav af vegetariske retter og produkter, der ikke tager udgangspunkt i de samme salatblade gang på gang. Hos Biogan har vi f.eks. udviklet et decideret vegetarisk brand, der består af en række produkter, du nemt kan bruge i madlavningen.

Søger du inspiration til sunde, økologiske og vegetariske retter og snacks, kan du følge med på vores Instagram og vores opskrift-univers, hvor vi løbende deler nyheder, opskrifter og anden inspiration til bl.a. vegetarisk og økologisk mad.