Grødboller

3 jun 2021 | Opskrifter

Vores grødboller er utrolig nemme at lave, mættede og smager dejligt. De er gode til madpakken eller som morgenbolle med noget godt pålæg. Her kan vi f.eks. anbefale vores smørepålæg i alverdens smage. I opskriften har vi brugt vores økologiske speltflager.

Grødboller

Grødboller lavet på speltgrød

Ingredienser

Speltgrød

  • 2 dl speltflager
  • 4,5 dl vand
  • ½ tsk salt

Bollerne

  • 25 g gær
  • 1 dl lunkent vand
  • speltgrød
  • ½-1 spsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 325-350 g hvedemel
  • 100 g groft mel

Topping

  • Speltflager

Sådan gør du

  • Kog speltflager, vand og salt i en gryde ved lav varme i 10-15. Lad efterfølgende grøden køle af.
  • Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt salt, sukker og speltgrøden.
  • Kom nu melet i lidt efter lidt, hvis du bruger røremaskine lad den stå og køre i 10 minutter. Dejen skal slippe fra skålens kanter, men den skal stadig være lidt klistret. Det er meget vigtigt, der ikke kommer for meget mel i.
  • Smør en skål med lidt olivenolie, og kom herefter dejen heri. Lad dejen stå og hæve ved stuetemperatur i 1 - 1½ time
  • Tænd ovnen på 250°C over/under varme. Sæt en bageplade ind imens ovnen bliver varm. Tag en ny bageplade og vend den med bunden opad, læg et stykke bagepapir på.
  • Dyp dine fingre i koldt vand, tag en klump dej og dyp den så ned i en skål med speltflager, og læg den på bagepapiret.
  • Når du har gjort det ved alle bollerne, åbner du ovnen, og trækker forsigtigt bagepapiret med alle bollerne over på den varme bageplade.
  • Skru ovnen ned på 225°C og lad bollerne bage i ca. 20 minutter eller til de er gyldne og lyder hule.

Vil du prøve vores andre bolle opskrifter? Du kan finde dem lige her. Ønsker du glutenfri boller, kan du eventuelt prøve opskriften lige her. Melene kan findes hos den lokale Biogan forhandler eller på vores webshop.
Vi vil rigtig gerne høre hvad I synes om vores grødboller eller om I har andre idéer til opskrifterne – efterlad gerne en kommentar til os nedenfor.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Biogan A/S
Møgelbakken 3-5
8520 Lystrup

CVR: DK 25 59 48 94

Kontakt

T: +45 86 74 07 71

M: kontor@biogan.dk

Man-tors: 09.00 - 15.30

Fredag: 09.00 - 13.00