Veganske kødboller af seitan

20 maj 2021 | Aftensmad, Opskrifter, Vegansk, Vegetarisk

Veganske kødboller af seitan er et lækkert alternativ til kødboller med tomatsovs. Vi har gjort det nemt at lave veganske kødboller til hele familien. Hiv hele familien med ud i køkkenet og lav denne ret til aftensmaden. VI har brugt vores Seitan/hvedegluten og hvide bønner. “Kødbollerne” kan bruges i en lækker pastaret med tomatsovs eller som en erstatning for falafler eller linsedeller.

Veganske kødboller af seitan

Lækkert alternativ til kødboller med tomatsovs
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 225 g kartofler (skrællet og skåret i mindre stykker)
  • 100 g kogte hvide bønner
  • 1 mellemstort løg
  • 5 fed hvidløg
  • 2 spsk tamari (soja)
  • 120 ml grøntsagsbouillon
  • 130 g seitan/hvedegluten
  • 2 tsk paprika
  • 2 tsk oregano
  • 3 tsk basilikum
  • 4 spsk gærflager
  • ½ rød peber skåret i tern
  • 240 ml mosede tomater
  • ½ tsk salt
  • Peber

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 200 grader
  • Kog kartoflerne til de er møre. Mos dem og lad dem køle ned
  • Kom nu bønner, et kvart løg, 3 hvidløg, tamari og bouillon i en blender eller foodprocesser og blend til en cremet masse
  • I en skål blander du seitan, paprika, oregano, basilikum, gærflager, de moste kartofler og den flydende blanding du lige har blendet
  • Brug hænderne og ælt blandingen til en dej
  • Riv nu stykker af dejen og rul dem til kugler
  • Placer dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i 20 minutter
  • Vend dem efter 10 minutter
  • Du kan spise dem direkte fra ovnen, men du kan også varme dem op i tomatsovsen senere. Når man lader dem køle ned, får de en mere kødlignende tekstur
  • Opvarm en pande og skær imens resten af løget, pres hvidløget og skær også peberfrugt i tern.
  • Kom en spsk olie på panden og kom løg og hvidløg på. Kom en smule vand på panden og lad det småkoge til det er blødt. Tilsæt rød peber og lad også det blive blødt. Tilsæt tomat, salt og peber. Smag evt til med lidt basilikum og oregano. Put til sidst kødbollerne i og lad dem varme op. Velbekomme!

Vores produkter kan altid findes på vores webshop eller hos den lokale Biogan forhandler.

Vi vil meget gerne høre hvad du synes om vores opskrift, så efterlad gerne en kommentar med ris og ros.

Var de veganske kødboller af seitan ikke lige det du ledte efter? Prøv vores hjemmelavet linsedeller som også er gode til aftensmaden.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Biogan A/S
Møgelbakken 3-5
8520 Lystrup

CVR: DK 25 59 48 94

Kontakt

T: +45 86 74 07 71

M: kontor@biogan.dk

Man-tors: 09.00 - 15.30

Fredag: 09.00 - 13.00