Vi har byttet kylligespyd ud med disse lækre spyd med tofu og peberfrugt. De er perfekte til sommerens grillaftener! Grill spyd har altid været en stor favorit på grillen, da det kan være en af de bærende elementer på grillen. Det har aldrig været nemmere at lave vegetar spyd og der kan altid tilføjes flere grøntsager. Vi har brugt vores egen tofu, da den er fast og derfor nem at arbejde med.
Spyd med tofu og peberfrugt
Ingredienser
- 1 rød peberfrugt
- 1 grøn peberfrugt
- 1 gul peberfrugt
- 1 glas tofu
- 2-3 kviste rosmarin
- 2 fed hvidløg
- ½ frisk chili
- 1 spsk æblecidereddike
Dressingen
- 200 ml soja cuisine
- 1 lime (saft og skal herfra)
- purløg
- Olivenolie og salt
Sådan gør du
- Placer peberfrugterne i et fad med olie og salt
- Bag dem i ovnen ved 190°C i 35 minutter
- Efter bagning, lægges peberfrugterne i en skål og dækkes med husholdningsfilm. Lad dem stå i en halv time
- Når de er kølet ned, skal skindet fjernes. Åben nu peberfrugterne og fjern kernerne, skær herefter peberfrugterne i aflange stykker
- Hæld en smule olie i en lille gryde, og varm det op ved middel varme, sammen med rosemarin, hvidløg og chili.
- Lad peberfrugtstykkerne marinere i olien sammen med æblecidereddike. Gem en smule af olien. Lad dem stå i køleskabet imens du gør de sidste ting klar
- Skær tofuen i rektangulære stykker, så de kan komme på spyd, uden at gå i stykker.
- Lad peberfrugten dryppe af og pak nu tofuen ind i peberfrugten. Luk evt. med en lille tandstik af træ.
- Nu er spydende klar til tilberedning enten i ovn, på en pande, eller endnu bedre på en grill. Under tilberedningen kan du med fordel pensle spydende med resten af krydderolien.
- Bland soja cuisine med skal og saft fra lime, salt, olie og fint hakket purløg. Velbekomme!
Vores tofu kan du altid finde på vores webshop eller hos den lokale biogan forhandler.
Vi vil meget gerne høre hvad du ellers kommer på grillspyd, så efterlad gerne en kommentar med dine bud.
0 kommentarer