Sådan får du umami i dine veganske retter 

30 jun 2021 | Nyheder

Umami er en af de fem grundsmage sammen med sur, salt, sød og bitter. 

Det er vigtigt, at der er tilstedeværelse af umami i en ret, da det er med til at gøre hele måltidet mere velsmagende. Umami fremhæver smagen fra andre fødevarer, så retten vil opleves som værende mere tilfredsstillende. 

Mange danskere forbinder ofte umami med kød og fisk – men hvad gør vi med de veganske retter? 

Umami i plantebaserede retter 

Det kan være en god idé at sætte sig ind i, hvilke vegetabilske kilder, der kan give smagen af umami sin madlavning. Smagen af umami kommer fra glutamat, som er en aminosyre, og faktisk findes der mange vegetabilske råvarer, som har et højt indhold af dette. 

Nogle eksempler er tomater, soja, tang, asparges, shiitakesvampe, spinat, grønne ærter og kogte kartofler. Listen er lang og du kan finde endnu flere eksempler på råvarer ved at lave en google søgning. Hos Biogan har vi også haft umami for øje i udviklingen af vores veganske delle blandinger. Vi har bl.a. i vores veganske linsedelle tilsat tørret tomat (indsæt link), og i vores veganske delle med ærteprotein er der tilsat shiitake pulver (indsæt link). Dette er med til at gøre vores deller endnu mere velsmagende. 

Tilberedningsmetoder 

Det er også muligt at forstærke råvarernes smag af umami ved at gøre brug af forskellige tilberedningsmetoder. F.eks. frembringer det umami at grille, stege, riste og fermentere. Derudover giver det en endnu højere koncentration af umami hvis man f.eks. tørrer råvarer, der er rige på umami, eks. soltørrede tomater. Umami intensiveres i takt med både tilberedning og tid. Derfor kan vi også sige, at umami er ligesom “smagen af i går”. Nemlig fordi smagen af umami kommer endnu mere frem dagen efter.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Biogan A/S
Møgelbakken 3-5
8520 Lystrup

CVR: DK 25 59 48 94

Kontakt

T: +45 86 74 07 71

M: kontor@biogan.dk

Man-tors: 09.00 - 15.30

Fredag: 09.00 - 13.00