Jackfruit nuggets med dip er den perfekte snack eller tilbehør til aftensmaden. Vi har erstattet de traditionelle kyllingenuggets med vores egen Jackfruit. Jackfruit har en mild, sød og frugtig smag med søde noter af æble, ananas, mango og banan. Det smager dog ikke af særligt meget og skal derfor krydres godt, men det gør også at man kan få den til at smage af lige det man har lyst til.
Jackfruit nuggets med dip
Ingredienser
- 4 spsk tamari
- 150ml + 1 spsk jordnøddeolie (varmebestandig)
- 1 dåse jackfruit
- ½ tsk natron
- 1 spsk mel
- 150 ml vand
- 150 + 120 g havregryn (malet til mel)
- 350 g gulerødder (skrællet og revet fint)
- 55 g cornflakes (malet til mel)
- 50 g græskarkerner (ristet og hakket)
- 2 spsk gærflager
- 2 tsk bagepulver
- 50 ml kokosmælk
Dip
- 250 g cremefraiche (evt. vegansk)
- 75 g ketchup
- 1 spsk tomatpure
- 1 knivspids cayennepeber
- 1 spsk hakket persille
- Salt og peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180° C varmluft
- Tøm jackfruiten for vand, og mas nu alle stykkerne, så jackfruiten er i strimler. Kom det i en skål, og dæk med vand, tilsæt ½ tsk. natron. Og lad blandingen stå i 10 minutter. Natronen neutraliserer syren i jackfruiten.
- Efter 10 minutter kommer du jackfruiten i en si, og presser det overskydende væske ud
- Bland tamari og 1 spsk jordnøddeolie i en skål og kom jackfruiten heri. Tilsæt mel og bland. Kom jackfruiten over på en bageplade med bagepapir og bag den i ovnen i 15 minutter.
- Kog 150 ml vand i el elkedel. Kom de 120 g blendede havregryn over i en skål og hæld det kogende vand over. Bland og lad nu blandingen stå og trække i 10 minutter.
- Efter de 10 minutter tilsættes de resterende ingredienser + salt og peber. Brug dine hænder til at ælte det godt sammen.
- Kom 150 ml jordnøddeolie i en pande og varm det op. Form nuggetsene som du ønsker og steg dem 2-3 minutter på hver side. Læg de færdigstegte nuggets på køkkenrulle, så det overskydende olie kan dryppe af.
- Servér straks de varme nuggets med dippen, velbekomme!
Dip
- Bland alle ingredienser i en skål og bland godt.
Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om vores opskrift på jackfruit nuggets med dip, så efterlad gerne en kommentar!
Vil du prøve vores linsedeller, som også er godt tilbehør til retter? Læs opskriften lige her.
0 kommentarer