Fibre i kosten holder dig mæt i længere tid

28 jun 2021 | Nyheder

“Fibre i kosten holder dig mæt i længere tid” – kan det passe?

En fiberrig kost er god for vores sundhed og god for vores fordøjelse. Fibre er med til at forebygge en række livsstilssygdomme og hjælper til at holde dit blodsukker stabilt. 

Kostfibre er vegetabilske kulhydrater, som bidrager med energi på samme måde som de øvrige makronæringsstoffer; protein og fedt. 

Vandopløselige og vanduopløselige

Kostfibre kan inddeles i to grupper med hver deres funktion. De vandopløselige kostfibre danner nemlig en gelé med vandet i tarmen, og dermed kan de binde op til 15 gange deres egen vægt i vand. De vandopløselige kostfibre bidrager til, at maden opholder sig længere tid i tarmen. Derimod kan de vanduopløselige kostfibre ikke opløses i vand, men de suger dog stadig en del vand. De vanduopløselige kostfibre øger madens hastighed gennem tarmen og hjælper til at sikre en velfungerende fordøjelse. 

Et stabilt blodsukker og en god mæthed

Når vi har et stabilt blodsukker, har vi også en stabil tilførsel af energi til de forskellige processer i kroppen. Du vil opleve at have mere energi og overskud i din hverdag med et stabilt blodsukker. De er specielt de vandopløselige kostfibre, der er med til at nedsætte tømningshastigheden af mavens indhold, og derfor bidrager de til at mætte i længere tid. 

Hvor får vi kostfibre fra? 

I en skandinavisk kost får vi typisk vores kostfibre fra fuldkornsprodukter som rugbrød, havregryn og fuldkornspasta. Derudover de grove grøntsager som bl.a. gulerod og broccoli. 

Fødevarestyrelsen anbefaler i deres officielle kostråd, at vi spiser flere bælgfrugter, og disse er også en god kilde til kostfibre sammen med forskellige frø og kerner. 

Hos Biogan har vi et bredt sortiment af forskellige bønner og linser, samt flere produkter, der er anprist med højt fiber indhold. Du kan se hele vores udvalg af bælgfrugter lige her.

Vil du læse mere om bælgfrugter og deres fibre? Vi har lavet en bønneguide til dig.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Biogan A/S
Møgelbakken 3-5
8520 Lystrup

CVR: DK 25 59 48 94

Kontakt

T: +45 86 74 07 71

M: kontor@biogan.dk

Man-tors: 09.00 - 15.30

Fredag: 09.00 - 13.00