Har du prøvet at bage en chokoladekage med græskarkerneolie? Vi har, i stedet for muffin eller kageforme, brugt glas til at komme dejen i. Du kan finde vores græskarkerneolie hos din lokale forhandler eller lige her på webshoppen.
Chokoladekage er en stor favorit som vi altid vender tilbage til, men vi kan også godt lide at tilføje nye ting for at give den nogle nye smage, og den her creme med græskarkerneolie er virkelig en god tilføjelse.
Chokoladekage med græskarkerneolie
Ingredienser
- 10 smurte glas eller muffin forme
- 150 g. smør blødt
- 75 g. sukker
- 2 tsk. vaniljesukker*
- 3 æg æggehvider og æggeblommer adskilt
- 75 g. mørk chokolade* smeltet
- 175 g. mel
- 10 g. kakaopulver
- 2 tsk. bagepulver*
- ½ tsk. kanel*
- 150 g. mælk
- 200 g. hvid chokolade smeltet
- 300 g. flødeost
- 1 spsk. Bio Planete gærskarkerneolie*
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 180°
- I en skål piskes smør, sukker, vaniljesukker og æggeblommer, indtil det er luftigt
- Rør det smeltede mørke chokolade i
- Bland mel, bagepulver, kakaopulver og kanel og sigt det ned i skålen til de andre ingredienser
- Rør langsomt mælken i
- Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen med en ske eller dejskraber
- Fordel dejen i glas eller i dine muffin forme
- Kom kagerne i ovnen og bag i ca. 15-20 minutter på midterste rille i ovnen
- I mens kagerne er i ovnen laves cremen
- Pisk flødeosten kort med en mixer.
- Den smeltede hvide chokolade, det resterende smør og græskarkerneolien blandes i
- Rør indtil cremen er helt glat
- Lad cremen køle af i køleskabet
- Når kagerne er kølet af kommer du cremen i en sprøjtepose og pynter dine kager
Noter
Vi vil rigtig gerne høre hvad I synes om opskriften, så smid en kommentar når I har prøvet den. Hvis I har nogle andre smage vi kan prøve, vil vi også meget gerne høre det.
0 kommentarer