Vi har lavet en lille bønneguide, for at give et over de mange varianter der findes. Det kan være svært at finde rundt i alle de forskellige bønne varianter der er i butikkerne. Hvad er de gode for? Hvad kan de bruges til? Hvad smager de af? Det er nogle af de mange spørgsmål vi tit får eller overvejer når vi ser en ny variant.
Hvad er bønner? Økologiske bønner hører til bælgfrugtsfamilien og fås i mange varianter og kan tilberedes på endnu flere måder. Hos Biogan tilbyder vi økologiske poser med tørrede bønner, som endnu ikke har ligget i blød.
Dette er en guide med de forskellige varianter og deres karaktertræk:
Sorte og hvide bønner
De nok mest klassiske bønner, som de fleste kender til. De bruges ofte i gryderetter, supper og salater. Den sorte bønne har et højt niveau af proteiner og er rige på kostfibre, hvilket giver en større mæthedsfornemmelse. Hvide bønner har en mild smag og kan bruges i både gryderetter, supper, salat, bønnefrikadeller og meget mere.
Azukibønner
De bliver også i daglig tale kaldt røde bønner. De kan bruges på samme måde som de sorte og hvide bønner. De har ligesom de andre varianter af bønner et højt indhold af kostfibre og proteiner. Azukibønner dyrkes nu mange steder i verden. I det kinesiske køkken anvendes de mest i desserter, men de kan også anvendes i supper, gryderetter og risretter.
Butterbeans
Vores økologiske butterbeans passer til al slags madlavning og har en meget mættende effekt på grund af sit høje indhold af kostfibre og protein. De bliver også kaldt limabønner, og de har en mild og cremet smag. De er kendetegnet ved deres store flade og lyse overflade. De kan bl.a. bruges i hummus, veggie deller og salater.
Mungbønner
Mungbønnerne har en mild og nøddeagtig smag. De kan bl.a. steges og spises som snack. Derudover kan de bruges i madlavningen på samme måde som linser.
Black eye beans
De sortøjede bønner er små og råhvide, og så har de det, der ligner et sort øje. De bruges ofte i kødfri og vegetariske retter samt som tilbehør. De har et højt indhold af proteiner, kostfibre, vitaminer og mineraler.
Kidneybønner
De økologiske kidneybønner har en mild, let sødlig smag og en lækker cremet konsistens. De er nok mest kendt som ingrediens i chili sin carne og andre sammenkogte retter. Bønnerne kan også bruges i blandt andet tacos og enchiladas. Vi anbefaler økologiske tortillawraps og tacoskaller til disse retter.
Pintobønner
De lysebrune pintobønner med rødlige marmoreringer på overfladen har en fyldig bønnesmag og en cremet konsistens. De koger let ud og er velegnet til mos og postej samt i dip og saucer.
Sojabønner
De økologiske sojabønner bruges ofte som proteinkilde i kødfri retter. De fungerer bl.a. også godt i postej, gryderetter, marinerede eller ristede.
Hestebønner/Favabønner
Vores økologiske hestebønner er fra Danmark – og det er faktisk også den eneste bønne, som oprindeligt stammer fra Europa. Bønnerne kan blandt andet bruges i falafler og dermed erstatte kikærterne, hvis man har lyst til at eksperimentere med madlavningen.
Sammenfattende kan det siges, at alle vores varianter af bønner er protein- og fiberrige. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan anvende dem i din madlavning.
Vil du se nærmere på vores mange varianter? Du kan altid finde dem på vores webshop eller hos den lokale Biogan forhandler.
______________________
0 kommentarer