Denne ret er inspireret af det indonesiske køkken.
Ret: Hovedret
Køkken: Indonesisk, Vegansk
Keyword: karry, tempeh, vegansk
Ingredienser
4 dlbasmatiris
1 løg
1fedhvidløg
1stk.frisk ingefær
1lille pakkeketjap manis (sød sojasauce)
2spsk.peanutbutter
1pakkegrønne bønner
300-400gramtempeh
4-6jordskokker eller vandkastanjer
250mlkokosmælk
1dåsehakkede eller mosede tomater
1grøntsagsbouillon
olivenolie til stegning
Tilbehør
4 dlbasmatiris (brune eller hvide)
1 lille håndfuldkoriander (kan udlades)
Sådan gør du
Kog risene efter anvisningen på posen.
Gør kryddersaucen klar:Skræl løg, hvidløg og ingefær og hak dem groft. Blend det hele sammen med ketjap manis og peanutbutter, til det får en glat konsistens.
Skær tempeh i strimler med en skarp kniv. Det kan smuldre, hvis kniven ikke er skarp nok. Vend forsigtigt strimlerne i kryddersaucen og læg dem til side (resten af saucen skal du bruge om lidt)
Skær enderne af bønnerne og del dem i 2. Skræl jordskokkerne og skær dem i skiver.
Varm lidt olie i en gryde og svits jordskokker og bønner ganske kort.
Tilsæt resten af kryddersaucen, tomat og kokosmælk.
Rør bouillon i og lad retten simre i 10 min.
Steg nu tempeh på en middelvarm pande med olie. Steg til begge sider har en gylden farve. Smag evt. til med salt.
Smag nu karryretten til med salt og peber og vend forsigtig tempeh i.