Tempeh med nudler, broccoli og rødløg

Ret: Hovedret
Keyword: plantebaseret, tempeh, vegansk
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 glas tempeh fra Biogan
  • Udon eller soba nudler
  • 1 stort rødløg
  • 1 stort broccoli
  • 4 æg
  • 2-3 forårsløg
  • olie til stegning
  • 1 lime
  • tamari
  • 1 tsk. fivespice
  • Pynt evt. med ristede eller saltede peanuts

Sådan gør du

  • Pil løget og skær det ud i tynde strimler.
  • Skær tempehen ud i tynde strimler . Tempeh smager neutralt og vi anbefaler at have dem marineret natten over. Vi kan foreslå en tamari marinade eller en chilli marinade.
  • Skær broccolien i små buketter og kom det i kogende vand i et par minutter. Tag broccolien op og kog nu nudlerne i det samme vand.
  • Kom lidt olie på en stor pande eller i en wok og steg tempehen i et par minutter. Tag det af, og kom herefter lidt mere olie på panden og tilføj broccolien.
  • Lad broccolien svitse i et par minutter og kom herefter nudlerne i og steg igen.
  • Tilsæt nu saften fra lime, fivespice og rødløg og lad det stege med i et par minutter.
  • Ryk det hele til siden og kom æggene på panden. Lad dem stege i 20-30 sek. og bland herefter det hele sammen.
  • Kom tempehen tilbage i panden og tilsæt tamari.
  • Smag evt. til med ekstra krydderier og limesaft og pynt med forårsløg og peanuts.