Rigatoni med krydret tomatsauce

Ret: Hovedret

Ingredienser

  • 250 g Biogan Rigatoni
  • 200 g vegansk pølse (plantebaseret pølse)
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1-2 tsk. italiensk krydderi

  • 1/2 tsk. chilipulver
  • salt og frisk peber
  • 1 dl. hvidvin eller rødvin
  • 1 dl. grøntsagsbouillon
  • 1 ds. flåede tomater
  • revet parmesan
  • frisk persille

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint og steg dem i olivenolie ved jævn varme i et par minutter.
  • Skær pølserne i skiver og steg dem sammen med løgene, til de har fået lidt farve.
  • Tilsæt alle krydderierne og vinen. Lad den koge ind til det halve.
  • Tilsæt grøntsagsbouillon sammen med de hakkede flåede tomater.
  • Lad retten simre, mens pastaen koger. Gem lidt pastavand til at spæde tomatsaucen op med, indtil den har den ønskede konsistens.
  • Vend til sidst Rigatonien i tomatsaucen. Pynt med revet parmesan og frisk persille.